Jobannonce: Kundeambassadør

Gem
Sydtrafik

Kundeambassadør

Vejen

Brænder du for at yde ekstraordinær god service og drømmer du om et job, hvor du kan give kunderne en god oplevelse og fremme brugen af kollektiv trafik?

Som kundeambassadør opsøger du potentielle og eksisterende kunder og medvirker til, at de får den rette vejledning eller det gode råd, som gør busrejsen nemmere og lidt sjovere. Du opsamler viden omkring kundernes behov og er kundens talerør i vores arbejde med at gøre servicen i Sydtrafik endnu bedre. Du møder primært kunderne, hvor de er, og i samarbejde med vores nuværende ambassadør dækker du den jyske del af Region Syddanmark.

Du får en afvekslende og udadvendt hverdag, hvor du i høj grad selv planlægger dine aktiviteter og indsatsområder. Ud over de udadrettede aktiviteter assisterer du i vores kundecenter med besvarelse af kundehenvendelser på Trafikoplysningen og Rejsekort via telefon og mail.