Jobannonce: Chefkok der kan fremtrylle spændende og lækre måltider

Sønderjysk Forsikring

Chefkok der kan fremtrylle spændende og lækre måltider

Aabenraa

Kan du lave sund og velsmagende mad? Og har du en forkærlighed for at lave lækre måltider fra bunden? Kan du samtidig styre madplaner, indkøb og et dygtigt kantine-team, så hverdagen fungerer for alle? Så er du måske vores nye chefkok.

Dine primære opgaver bliver at sikre en alsidig, sund og lækker frokost for ca. 200 kollegaer. Derudover skal du sørge for daglige formiddagssnacks, styre mødeforplejningen, sørge for varebestilling, hygiejnekontrol, rengøring osv.

Du vil indgå i et team på 4 medarbejdere, der sammen sørger for mad, kaffe og en hyggelig og god stemning i kantinen. I løbet af året vil der være op til 25 arrangementer for interne, såvel som eksterne gæster. Stillingen er fuldtids med en forventet arbejdstid mandag til fredag fra kl. 7-15. Der kan fore­komme aftenarbejde omkring 15 gange om året.