Jobannonce: Sekretær

Polyteknisk Forening

Sekretær

Lyngby

Polyteknisk Forening søger en ny sekretær til at varetage driften af vores sekretariat. Du kommer til at løse mange forskellige opgaver og vil have en stor kontaktflade til studerende såvel som ansatte på DTU – og så skal du kunne arbejde selvstændigt, da den studentervalgte ledelse skifter årligt.

I PF kommer du til at møde og arbejde tæt sammen med en masse unge ildsjæle, og du kommer også til at fungere som en væsentlig del af foreningens hukommelse. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet servicering af studerende og en bred vifte af administrative og koordinerende opgaver forbundet med f.eks. studiestart og årsfest på DTU.

Du er serviceminded, struktureret, har gode sprogevner og arbejder selvstændigt. Du har gode IT-kompetencer og er erfaren bruger af Office-pakken – og så skal du kunne have hånd i hanke mange steder i en forening, der drives af frivillige ingeniørstuderende.