Jobannonce: Montør til Fyn og omegn

SP Ventilation ApS

Montør til Fyn og omegn

Har du erfaring med montering af ventilationsanlæg? Og lyder fleksible arbejdstider og en god løn som noget, du gerne vil nyde godt af?

Hos SP Ventilation ApS er vi specialister i villaventilation – nyt som gammelt. Vi har mange års erfaring i faget, og har man brug for et kompetent og professionelt firma til at opsætte ventilation, er det os, man ringer til. Det betyder også, at vi har hulens travlt og nu har brug for ekstra hænder – kunne det være dine?

Vores ekspertise er nyinstallation af ventilation i parcel- og rækkehuse.

Du står for montering og indregulering af vores Nilan- og Danfoss-ventilationsanlæg, så de nye husejere kan få den bedste start i deres drømmehjem.

Du vil få egen bil, mobil og tablet stillet til rådighed, og du vil skulle møde på de forskellige byggepladser, hvor arbejdet pågår.