Jobannonce: Hvidevaremontør

Punkt1 v/Michael Josephsen

Hvidevaremontør

Skanderborg

Da vores gode kollega gennem 14 år har valgt at prøve kræfter med noget helt nyt, søger vi en ny Punkt1 montør til levering og montering af hvidevarer i Skanderborg og omegn.

Det være sig både fritstående og integrerbare produkter - primært i private hjem. Da vi er en kombibutik med både Punkt1 + Lysmesteren vil jobbet også kunne bestå af enkelte lampemonteringsopgaver. Erfaring hermed er ikke et must.

Du kører ud i firmabil indrettet med værktøj og diverse fittings og bliver desuden udstyret med arbejdsuniform. Der vil være en kollega med i bilen, når det er påkrævet.

Du vil få fire nye kolleger, der fortrinsvis er i butikken. Vi lægger vægt på at have et uhøjtideligt arbejdsmiljø og et godt sammenhold, så det skader ikke at have humor. Vi har personalearrangementer ca. kvartalsvist.