Jobannonce: Fagligt stærke sygeplejersker som brænder for neurorehabilitering

Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S

Fagligt stærke sygeplejersker som brænder for neurorehabilitering

Som sygeplejerske på Vejlefjord Rehabilitering får du mulighed for at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi med respekt for hinandens monofaglige ståsted arbejder tæt og tværfagligt sammen i teams. Som sygeplejerske her får du således mulighed for at være med til at præge og skabe gode patientforløb med afsæt i det enkelte menneskes liv. Du bliver del af et fagligt og uformelt miljø, får en ledelse der ser og inddrager dig, og du vil få indflydelse på hverdagen og udviklingstiltag.

Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt inden for især neurorehabilitering, men også inden for den brede almene rehabilitering. Vores tværfaglige teams består af sygeplejersker, SSA, SSH, læge, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, neurooptometrist, logopæder og neuropsykologer, som sammen er med til at skabe de bedst mulige rammer for rehabiliteringen for den enkelte patient.