Jobannonce: Sales Responsible - NOOS

ONLY & SONS

Sales Responsible - NOOS

Herning

Er du en dygtig og resultatorienteret sælger, der kan tage ONLY & SONS’ NOOS-forretning til nye højder? Kan du tage ansvar for eksportsalg til de største markeder i Europa?

Som NOOS Sales Responsible er dit overordnede ansvar, at kunderne altid har det rigtige NOOS-sortiment på hylderne. I samarbejde med resten af salgsteamet er det din opgave at NOOS-programmet bliver udnyttet til fulde, så vi forbliver en stærk samarbejdspartner for vores kunder.

Du får en central rolle i opfølgningen på bedst-solgte styles, og du udarbejder løbende rapporter og updates på NOOS-performance til gavn for både kunder og salgsteamet. Foruden deltagelse og afholdelse af diverse kollektions- og salgsmøder vil du ligeledes være i løbende dialog med vores sælgere ud i landene.