Jobannonce: Projektkoordinator til Økologisk Landsforening, barselsvikar

Økologisk Landsforening

Projektkoordinator til Økologisk Landsforening, barselsvikar

Aarhus

Vil du være med til at udbrede økologien?

Har du erfaring med projektarbejde, stærke formidlingsevner, er struktureret og brænder du for at skabe en mere bæredygtig fremtid? I Økologisk Landsforening søger vi en projektkoordinator (barselsvikar), som kan understøtte vores arbejde med at fremme bæredygtighed, herunder udviklingen af mere og bedre økologi til gavn for mennesker, dyr og natur.

Som projektkoordinator kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver relateret til projektudvikling, -gennemførelse og -afslutning. Du vil bl.a. arbejde med projektansøgninger og bidrage til løbende opfølgning/statusrapportering og udarbejdelse af slutrapporter for projekter. Derudover vil du stå for planlægning og afvikling af diverse møder og arrangementer bl.a. i relation til vores skovlandbrugsprojekter og vores u-landsindsatser.