Jobannonce: Filialdirektør

Bayern AutoGroup

Filialdirektør

Odense

Vil du stå i spidsen for udviklingen og driften af vores BMW-forretning på Fyn, hvor dit stærke lederskab og din store brancheforståelse vil blive bragt i spil? Så har du nu muligheden for at blive filialdirektør og derigennem sikre stærke resultater og høj kundetilfredshed hos én af autobranchens ledende aktører.

Din opgave bliver at stå for den direkte ledelse og strategiske udvikling af vores fynske forretning i Bayern AutoGroup kæden. Som filialdirektør skal du sikre, at forretningen leverer på de aftalte mål, indsatser og drift samt sikre tilfredsstillende finansielle resultater såvel kort som langt sigt. Dette sker gennem udarbejdelse og controlling af budgetter, løbende opfølgning på driftsresultater og månedsregnskaber samt udvikling af nye ideer, tiltag, koncepter og udnyttelse af synergier på tværs af organisationen.