Jobannonce: Underviser til elektrikeruddannelsen – grundforløbet

Syddansk Erhvervsskole

Underviser til elektrikeruddannelsen – grundforløbet

Odense

Er du efter flere år som faglært elektriker nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kan tænke dig at dele din faglige viden og entusiasme med den næste generation af dygtige elektrikere? Og kan du motivere de unge eller har du en idé om, at du vil være rigtig god til det?

Så læs videre om din mulighed for at blive underviser på elektrikeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Du kan byde ind på vores rejse, hvor vi er på vej til at blive det fynske fyrtårn, når det gælder uddannelse af lærlinge og samarbejde med virksomheder i branchen om efteruddannelse og udviklingsprojekter.

Vi får mange nye elever på uddannelsen og har derfor brug for kollega, der især er god til at formidle de grundliggende teknikker og forklare den teori, der ligger bag emnerne på grundforløb.