Jobannonce: Bliv selvstændig vinduespudser i et franchisekoncept

Vinduesvask Danmark ApS

Bliv selvstændig vinduespudser i et franchisekoncept

Vinduesvask Danmark ApS søger flere samarbejdspartnere fra hele landet. Som samarbejdspartner vil du kunne blive en del af noget meget større. Du vil allerede i opstartsfasen komme til at tjene penge samtidig med, at du får adgang til alle fordelene i konceptet, hvilket giver dig gode indtjeningsmuligheder.

Vi sørger nemlig for, at du har alle forudsætningerne for at kunne drive en sund forretning lige fra finansiering, uddannelse til markedsføring. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne arbejde som en del af et team.

Det er en forudsætning for vores fælles succes, at du er kundeminded, omhyggelig og pligtopfyldende, ligesom du kan efterleve vores fælles værdier.

Dine opgaver vil bestå i at udføre varierede services som vinduesvask, algebehandlinger, flisebehandlinger samt myrebekæmpelse, og din dagligdag vil udgå fra din egen bil i dit lokalområde i tæt samarbejde med os.