Jobannonce: Lager- og logistikkoordinator

V. Å. Gram A/S

Lager- og logistikkoordinator

Vojens

Din primære opgave bliver at være den daglige koordinator på både intern og ekstern logistik i forbindelse med vores lager, stå for varemodtagelse, pluk til dagens leverancer, have den daglige kontakt med chauffører i forbindelse med vare-ind/udlevering, booke transporter, lave kvalitetskontrol på varer, behandle reklamation i samarbejde med salgsafdelingen m.m.

Du vil selvfølgelig løbende blive oplært i de forskellige funktioner. Du må forvente, at der vil være en del arbejde med støtte til medarbejderne på gulvet forbundet med jobbet.

Vi tilbyder fastansættelse i en veletableret virksomhed med en stærk familieånd, hvor udviklingen og væksten går stærkt. Som virksomhed lægger vi stor vægt på vores værdier: Respekt – kommunikation – samarbejde. Vi afholder jævnligt sociale arrangementer for alle medarbejdere, og vi lægger vægt på, at man engagerer sig i driften og har lyst til at bidrage til udviklingen.