Jobannonce: Sommerferieafløsere til Ældre & Sundhed

Lolland Kommune

Sommerferieafløsere til Ældre & Sundhed

Er du god til at samarbejde, og kan du bevare det faglige overblik? Er du uddannet eller har erfaring, eller ønsker erfaring før uddannelsesstart?

Vi søger ferieafløsere til alle vores teams i Ældre & Sundhed, og gerne helt frem til den 30. september 2021 - med mulighed for forlængelse, hvis der fortsat er opgaver.

Det er forskelligt, hvordan din arbejdsdag bliver, alt efter om du arbejder som udekørende eller på et plejecenter - men opgaven er med den samme tilgang - at udføre plejen med et smil på læben og respekt for den borger, der er afhængig af den hjælp, du leverer, ud fra kommunens serviceniveau. Det gør du f.eks. ved at yde hjælp til at komme til kræfter igen efter en indlæggelse, så borger selv kan gå i bad igen, eller ved at hjælpe en borger i tøjet, og udføre almindelig personlig pleje og praktisk hjælp, som f.eks. støvsugning, hjælpe med at få mad og medicin.