Jobannonce: Mekaniker

Formula Automobile A/S

Mekaniker

Kgs. Lyngby

FORMULA vil ansætte Danmarks mest talentfulde mekaniker

Jobbet som mekaniker hos Formula består bl.a. af at yde service og reparation på Ferrari og Maserati, som vi både importerer og forhandler.

Udover almindelige mekanikeropgaver har vi ofte mange af den type opgaver, der er rigtig sjove, og du får mulighed for at nørde med dit fag for at opnå perfektion.

Vores værksted er helt i top og afspejler passionen og dedikationen, som vi alle hos Formula deler for verdens fineste bilmærker.

Vi er på jagt efter vores næste kollega, som vi forventer er en dygtig mekaniker allerede i dag. Men du behøver ikke være Danmarks bedste, for det skal vi nok hjælpe dig med at blive hos os. Vi leder efter en mekaniker, der har lyst til at udvikle sig sammen med os over de næste mange år.