Jobannonce: Fonden Clemens afdeling Vejløvej søger erfaren socialpædagog

Opholdstedet Clemens – Den Selvejende Institution Clemens

Fonden Clemens afdeling Vejløvej søger erfaren socialpædagog

Næstved

Da vi ikke fandt den rigtige i første runde, prøver vi en gang til. Vi skal have suppleret vores faste team og leder derfor efter en socialpædagog med psykiatrisk og/eller miljøterapeutisk erfaring til vores afdeling Vejløvej beliggende tæt ved Næstved, hvor vi kan modtage børn og unge mellem 10-23 år med tilknytningsvanskeligheder, personlighedsforstyrrelser og psykiatriske vanskeligheder.

Hos os er de voksne rollemodeller, og det er en forventning, at man møder på arbejde med god energi og højt humør klar til at være den bedste udgave af sig selv. Vi har højt til loftet men også store forventninger, og jobbet kræver at man er god til at arbejde struktureret og i samarbejde med sine øvrige kollegaer.

Vejløvej har 9 pladser og en normering, der hedder 2-3 børn/ung per voksen.