Jobannonce: Procesoperatør til Fermentering

Lactobio A/S

Procesoperatør til Fermentering

København

Har du lyst til at arbejde i et biotech start-up miljø med høj faglighed og er du god til at styre procesudstyr i mindre skala, så er det måske dig, vi mangler som procesoperatør til vores fermentorer.

Lactobio A/S søger en procesoperatør til produktion og drift af en række mindre fermentorer under 1000 liter. Jobbet som procesoperatør er et afvekslende og alsidigt job, hvor du skal være med til at starte, udvikle og drive vores første produktionslinje af et fermentat fra mælkesyrebakterier.

Som procesoperatør bliver du driftansvarlig for afviklingen af den daglige produktion fra klargøring af procesanlæg og fermentering til fyldning og pakning af produktet, ligesom du efterfølgende udfører CIP.