Jobannonce: Produkteksperter

Mercedes-Benz CPH

Produkteksperter

Søborg

Har du god teknologisk forståelse og interesse? Er du serviceminded og tillidsvækkende? Og kunne du tænke dig at arbejde med et stærkt brand med verdens bedste kunder og kollegaer? Så er det måske dig, vi søger.

Som produktekspert bliver du produkt- og funktionsspecialist og skal give kunderne et overblik og en orientering i Mercedes-Benz’s produktverden. Du supporterer salgskonsulenten i salgsprocessen, men yder ikke selvstændigt salg.

Sammen med resten af salgsteamet i showroomet bidrager du til den særlige og gode kundeoplevelse og er med til at forbedre den generelle kundetilfredshed. Det er din primære opgave at demonstrere og forklare de konkrete produkter og tekniske funktioner til kunden.