Jobannonce: Serviceassistent til Bøgehøj Hotel & Konference

Salling Group

Serviceassistent til Bøgehøj Hotel & Konference

Ebeltoft

Kan du sørge for, at vores gæster oplever en høj rengøringsstandard, fra de træder ind på Bøgehøj, til deres ophold er afsluttet? Er du grundig og ærekær, og møder du kolleger og gæster med et smil? Sætter du en personlig stolthed i at kunne levere et funklende resultat, der er med til at højne vores gæsters helhedsoplevelse?

Som serviceassistent er det dig, der sørger for at konferencerum, fællesarealer og værelser altid står indbydende for vores gæster og dermed giver helt optimale rammer for et godt ophold, hvad enten de er på værelset, i et undervisningslokale, på fællesarealerne, i hallen eller de sidder i en konference.

Du ønsker at levere det allerbedste resultat, så det falder dig naturligt at følge rengøringsprocedurerne samtidig med, at du har et skarpt blik for, hvis der er noget, du kan gøre bedre, og du forstår at prioritere dine egne arbejdsopgaver, så du er med til at sikre et højt niveau.