Jobannonce: Bogholder til Drone Volt Scandinavia, Vallensbæk

Beierholm – Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Bogholder til Drone Volt Scandinavia, Vallensbæk

Drone Volt Scandinavia – som er et internationalt firma med fransk ejer – søger en ny bogholder fra 1. april 2021. Drone Volt Scandinavia ligger i Vallensbæk, arbejder med B2B-kunder og har en onlineshop på adressen dandrone.dk til retail-salg.

Den nuværende bogholder har bestridt stillingen på 25 timer om ugen, men en fuldtidsstilling kan komme på tale for den rette. Selskabet arbejder i NAVISION og har lige afsluttet 2020-regnskabet. Derfor kan den nye bogholder tiltræde i en rolig periode.