Jobannonce: Studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen

Frode Laursen A/S

Studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen

Hinnerup

Studentermedhjælper med styr på sprog og SoMe

Vi søger en studentermedhjælper til Frode Laursens kommunikationsafdeling, der er placeret på vores hovedkontor i Vitten, nord for Aarhus.

Brænder du for kommunikation og formidling? Har du lyst til at hjælpe os med at få vores historier ud at leve internt og eksternt? Og ønsker du relevant erhvervserfaring i en international virksomhed i rivende udvikling? Så søger vi lige nu en studentermedarbejder til kommunikationsafdelingen i Frode Laursen.

Du vil blive en del af en lille kommunikationsafdeling, hvor du vil få mulighed for at få en bred erfaring inden for kommunikation og marketing. Hovedvægt vil blive lagt på community management og content creation til både SoMe og andre medier. Hverdagen vil dog også byde på andre ad hoc-kommunikationsopgaver.