Jobannonce: Teamleder til udekørende social- og sundhedsteam Nakskov Syd

Lolland Kommune

Teamleder til udekørende social- og sundhedsteam Nakskov Syd

Kan du understøtte og løfte dine medarbejdere til at klare hverdagens udfordringer? Kan du samle trådende i en travl hverdag og kan du styre ressourcer og økonomi? Så er du måske vores nye teamleder til Team Nakskov Syd i Personlig & Praktisk Hjælp.

Vi søger en ny teamleder til det udekørende Team Nakskov Syd, da vores teamleder gennem mange år har valgt at gå på pension sommer 2021. vi stiler mod at der vil være en overlevering på cirka 4 uger fra den afgående til ny teamleder.

Medarbejdergruppen og dine lederkollegaer er kendetegnet ved deres engagement og vi har et godt arbejdsmiljø.

Team Nakskov Syd er et udekørende cykelteam (dog anvendes biler aften og nat), der dækker halvdelen af Nakskov by. Teamet har ca. 60 medarbejdere med social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistentbaggrund, samt elever og trainees.