Jobannonce: ROBOTPLÆNEKLIPPERTEKNIKER

Vedbæk Skov og Park ApS

ROBOTPLÆNEKLIPPERTEKNIKER

Vedbæk Skov & Park er en 116 år gammel virksomhed, nu drevet af 4. generation. Vi er specialister inden for maskiner og tilbehør til skov, park og have.

Vi er et team på 9 medarbejdere, og vi har travlt, alt for travlt. Derfor søger vi nu endnu en medarbejder til teamet - en robotplæneklippertekniker.

Dine opgaver:

  • Reparere og servicere robotter på vores værksted, ude hos kunden eller i en af vores selvkørende værksteder.
  • Kundebesøg med henblik på at give kunden bedst mulig service, vedr. valg af robot til opgaven.
  • Installation af robotter.
  • Du skal have det store overblik, og virke som koordinator for robot-teamet på 5 super friske robotplæneklippermontører.