Jobannonce: Maskinsnedkerlærling til Tvilum modelværksted

Gem
Tvilum A/S

Maskinsnedkerlærling til Tvilum modelværksted

Fårvang

Brænder du for at lave møbler, og kunne du tænke dig en spændende fremtid som maskinsnedker? Så er det måske lige dig vi søger som vores nye maskinsnedkerlærling.

Som maskinsnedkerlærling i Tvilum bliver du ekspert i fremstilling af møbelkomponenter på maskiner så som maskingader, cnc’er, sav og småmaskiner. Desuden får du mulighed at tage en spændende uddannelse i en international virksomhed, hvor teknik og en bred produktportefølje bliver en del af din dagligdag.

I din læretid veksler du mellem skoleophold og praktik på modelværkstedet. Længden af uddannelsen afhænger af din alder og erfaring, men som udgangspunkt tager hele uddannelsen 4 år. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.