Jobannonce: Har du mod, evne og lyst til at arbejde med porteføljestyring og GDPR?

Børne- og Ungdomspædagogernes Landforbund

Har du mod, evne og lyst til at arbejde med porteføljestyring og GDPR?

København

Er du en stærk generalist, og kan du støtte IT-chefen i udbredelsen af porteføljestyring og GDPR i BUPL? Så er du måske vores nye IT-konsulent.

BUPL’s IT-enhed har gennem de senere år leveret en række store fælles IT-løsninger til vores fagforeninger og A-kasse. Vi ønsker nu at sætte endnu mere fokus på digitaliseringen og få skabt mere struktur i arbejdet med den. Derfor søger vi en IT-konsulent, der har mod, evne og lyst til at sikre, at arbejdet med porteføljestyring og GDPR bliver udbredt og understøttet i hele BUPL.

Som IT-konsulent bliver din primære opgave at systematisere og strukturere vores arbejde med porteføljestyring og GDPR i BUPL. Vi ønsker at gøre arbejdet med GDPR mere systemunderstøttet, og din opgave vil derfor være at foretage implementeringen af et sådant system i alle dele af organisationen.