Jobannonce: Faglært opstiller til fast aftenhold

AVK GUMMI A/S

Faglært opstiller til fast aftenhold

Låsby

– til fremstilling af gummikomponenter på vores fabrik i Låsby. Opstilleren refererer til driftsledelsen og indgår som koordinator i et effektivt team.

Efter en grundig oplæring skal du sammen med dit team varetage de daglige opgaver, der bl.a. består af opstilling og indkøring af diverse produktionsudstyr, sprøjtestøbemaskiner mv. Som opstiller er du en vigtig nøglemedarbejder i produktionen. For dig hører instruktion og vejledning af operatører naturligt sammen med ansvaret for effektivitet og kvalitet i teamet.

Vi tilbyder dig et vellønnet og varigt job i en højteknologisk og velkonsolideret virksomhed, hvor høj moral og engagement giver tilfredse kunder og skaber gode resultater. Vi har det bedst tænkelige arbejdsmiljø i lyse og venlige fabrikslokaler. Vi sørger for nødvendig oplæring i jobbet og branchen.

AVK GUMMI A/S