Jobannonce: Medhjælper til receptionen

Bayern AutoGroup

Medhjælper til receptionen

Kolding

Er du serviceminded og kan bevare både overblikket og det gode humør i travle situationer? Så har du nu mulighed for at blive del af et spændende bilhus, hvor kundeservice og høj kvalitet er i centrum.

Hos Bayern AutoGroup Kolding søger vi en serviceminded receptionistmedhjælper, der kan give vores kunder en smilende og imødekommende modtagelse i forretningen.

Som medhjælper i receptionen vil du være det første kontaktpunkt for vores kunder og bliver dermed ansvarlig for at sikre et positivt førstehåndsindtryk. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af at yde kundeservice, både i forretningen og telefonisk, samt at varetage mindre administrative opgaver.