Jobannonce: Svane Køkkenet Spjald søger butikschef med potentiale til partner

JKS søger for Svane Køkkenet
Gem
JKS

Svane Køkkenet Spjald søger butikschef med potentiale til partner

Er du en stærk relationsopbygger med et kommercielt mindset? Har du butikserfaring, og har du lysten til at stå i spidsen for Svane Køkkenet Spjald i en lokal virksomhed med mere end 100 års historie? Så hører vi gerne fra dig!

Med reference til indehaveren vil du blive ansvarlig for den daglige drift af butikken med alt hvad det måtte indebære fra mersalg til indkøb og eksekvering af nye udstillinger. Din fornemste opgave bliver at optimere den daglige drift, søsætte og udføre markedsføringskoncepter, som udgår fra Svane Køkkenets hovedkontor, herunder annoncering på relevante medier, og ikke mindst at sikre, at butikkens kunder er glade og tilfredse i samarbejde med dine tre kollegaer.