Jobannonce: SELVSTÆNDIG SAGSBEHANDLER TIL KONKURSBEHANDLING

Horten Advokatpartnerselskab

SELVSTÆNDIG SAGSBEHANDLER TIL KONKURSBEHANDLING

Hellerup

Er du selvstændig og ansvarsfuld? Arbejder du effektivt og bevarer du overblikket i et travlt miljø? Har du gode formuleringsevner og en fremragende talforståelse? Så er du måske Hortens nye sagsbehandler til teamet for Rekonstruktion og Insolvens.

Som sagsbehandler kommer du til at arbejde med spændende og komplicerede insolvenssager. Dine primære arbejdsopgaver vil være at behandle konkursboer, tvangsopløsninger og rekonstruktioner i tæt samarbejde med afdelingens jurister.

Dit ansvar og din selvstændighed i arbejdet er stor og din hverdag er alsidig. Du følger sagerne fra de kommer ind, til de afsluttes og har ofte en del løbende kontakt til eksterne interessenter undervejs i sagsbehandlingen. Det betyder også, at du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdsdag, og du får stor fleksibilitet i hverdagen.

Horten Advokatpartnerselskab