Jobannonce: IT-konsulent

Erhvervshus Hovedstaden S/I

IT-konsulent

København

Vi søger en intern IT-konsulent, som er udadvendt og tilgængelig for sine kollegaer i hverdagen. Udover at du er fagligt dygtig og har stor viden inden for IT- og digitaliseringsområdet, er du kendetegnet som en empatisk og nærværende person, som forstår at understøtte brugernes behov, indenfor rammerne af IT-politikker og persondatalov.

Vi søger en IT-konsulent som

  • Har arbejdet konkret med og har viden om IT-drift og IT-sikkerhed
  • Har arbejdet med Office 365, Azure AD og Azure serverhosting
  • Har erfaring med SharePoint (som vi bruger til dokumentadministration)

Vi tilbyder et spændende job i et dynamisk miljø med fokus på udvikling og vækst – både personligt og fagligt. Du får også gode muligheder for selv at påvirke tilrettelægningen af dine arbejdsdage og skabe en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.