Jobannonce: Receptionist og administrativ backup til internationalt forskningscenter (25 timer om ugen)

Danmarks Tekniske Universitet

Receptionist og administrativ backup til internationalt forskningscenter (25 timer om ugen)

Kongens Lyngby

Kan du yde service på et højt internationalt niveau? Kan du tage initiativ, når løsningen ikke lige er kendt? Har du solid erfaring med receptionsopgaver samt evt. event planning?

Center for Biosustainability (DTU Biosustain) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), søger en receptionist og administrativ backup, der kan bistå administrationen med høj og nærværende service. Stillingen er på 25 timer om ugen og er til besættelse primo 2021.

Som receptionist er du den første vores gæster møder. Du er centerets ansigt udadtil, og sørger for at hele receptionsområdet altid fremstår pænt og ryddeligt. Det er vigtigt for os, at såvel gæster som medarbejdere altid får et godt førstehåndsindtryk og en professionel modtagelse.