Jobannonce: Direktionssekretær

POULSEN søger for ITD, International Transport Danmark
Gem
POULSEN

Direktionssekretær

Padborg

– til spændende internationalt miljø hos ITD

Har du evnen til at levere på højt niveau og få opgaver til at lykkes i en travl hverdag, arbejder du proaktivt, effektivt og struktureret og har du mod til at udfordre dine omgivelser konstruktivt og positivt, så har du nu mulighed for en spændende stilling som Direktionssekretær med reference til den administrerende direktør.

Som Direktionssekretær hos ITD bliver dine primære opgaver kalenderstyring, mødebooking og mødeforberedelse, daglige sekretæropgaver og diverse ad hoc-opgaver. Med din solide erfaring fra en lignende stilling og en relevant uddannelse er du i stand til at holde mange bolde i luften og arbejde struktureret og effektivt i en travl hverdag. Samtidig er du proaktiv, initiativrig og har styr på dine IT-værktøjer.