Jobannonce: Automatikmekaniker/industritekniker

Topsil GlobalWafers A/S

Automatikmekaniker/industritekniker

Frederikssund

Produktionen kører 24/7 i et renrum, som er bemandet af operatører. Teknikerne arbejder fortrinsvis i dagtimerne, hvor du vil indgå i vores 8 mandsteam. Teamet har ansvar for vedligeholdelse og reparation af vores 16 PLC-styrede ”Float Zone” maskiner. Float Zone er en avanceret proces, som foregår ved 1400 C, hvilket stiller meget høje krav til de mekaniske komponenter og vedligeholdelse af disse. Du vil deltage i daglige vedligeholdsopgaver, systematisk fejlfinding, udvikle serviceplaner, styring af kritiske reservedele, udarbejdelse af SOP'er (instruktioner) og træne operatører i operatørstyret vedligehold.

Vi antager du har en baggrund som automatikmekaniker eller industritekniker. Andre baggrunde som f.eks. kleinsmed eller smed kan også være relevante. Vi forestiller os, at du allerede har mindst et par års erhvervserfaring fra en produktionsvirksomhed, men er sulten på at lære mere.