Jobannonce: Erfaren advokat inden for privatret

Andersen Partners Advokatfirma

Erfaren advokat inden for privatret

Kolding

Vi søger en erfaren advokat med speciale i familie- og arveret, som på sigt har lyst til at blive leder af vores afdeling for privatret med base i Kolding. Du bliver en del af et moderne og ambitiøst advokatfirma, hvor dit talent får frit spil, og hvor du får adgang til spændende opgaver og interessante klienter.

Du bliver også en del af et dynamisk team på seks, som har fokus på kvalitet, og som leverer værdiskabende rådgivning med klienten i fokus.

Privatretsafdelingen beskæftiger sig med alle områder inden for familie- og arveret, vi udfærdiger testamenter og ægtepagter, bistår ved samlivsophævelser, separationer og skilsmisser samt i sager om børn, ligesom vi fører retssager, behandler ægtefælleskifter og dødsboer. Vi har travlt og har mange nye opgaver i pipelinen, så du vil komme til at løse spændende opgaver i et travlt miljø.

Andersen Partners Advokatfirma