Jobannonce: Planlægger og disponent til service på nye vindmøller ved Kriegers Flak

JKS søger for Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Gem
JKS

Planlægger og disponent til service på nye vindmøller ved Kriegers Flak

Bjæverskov

På vegne af Siemens Gamesa søger vi nu dygtige og strukturerede planlæggere til koordinering af planlagt service og vedligehold på den nye vindmøllepark ved Kriegers Flak.

Kriegers Flak er Danmarks nyeste vindmøllepark bestående af 72 offshore vindmøller, som kommer til at levere strøm til 600.000 husstande. Møllerne idriftsættes 1. februar 2021, og vi søger allerede nu 3 planlæggere/disponenter til opstart hurtigst muligt. Den første tid inden møllerne går i drift er tiltænkt forberedelse, oplæring mm.

Arbejdsstedet bliver de netop færdiggjorte bygninger på Klintholm Havn, hvor man vil komme til arbejde sammen med kolleger fra både Siemens Gamesa og Vattenfall, som ejer vindmølleparken. De daglige opgaver handler om planlægning og disponering af serviceteknikerne og lagerstyring i forbindelse med serviceopgaverne.