Jobannonce: Client Manager til Danmarks største outdoorudbyder

AFA JCDecaux

Client Manager til Danmarks største outdoorudbyder

Aarhus

Outdoorbranchen er i transformation. Integrationen med den digitale platform giver helt nye muligheder for kampagneeksekvering og dokumentation.

Markedet skal udfordres og præsenteres for de nye muligheder, og derfor søger vi til vores Direct Team i Aarhus en proaktiv Client Manager med et stort drive, et veludviklet salgsgen og en høj kvalitetssans.

Du bliver en del af et engageret og dynamisk salgsteam, der arbejder målrettet og har ambitiøse salgsmål. Du får kundeansvaret for dine egne branchesegmenter. Din indsats er primært koncentreret om kunderne i dine brancher og består af eksisterende kunder samt New Bizz-kunder.

Du kommer til at arbejde i en virksomhed, der er i stærk vækst. AFA JCDecaux er markedsleder og har de senere år udvidet markant.