Jobannonce: Projektleder til internationale kundeprojekter

Hviid & Larsen ApS søger for Lyngsoe Systems A/S
Gem
Hviid & Larsen ApS

Projektleder til internationale kundeprojekter

Vil du være en del af Lyngsoe Systems og være med til at implementere komplekse, forretningskritiske systemer, der optimerer vores kunders forretning i hele verden?

Som projektleder hos Lyngsoe Systems har du kontakten til kunden, leverandører, og du er ansvarlig for den overordnede planlægning og styring af projekterne i henhold til aftalen med kunden.

Du får ansvaret for at sætte rammer og retning for projekterne og gennemføre dem med kompetent teknisk og faglig back up fra de øvrige kollegaer i Lyngsoe Systems. Foruden projektledelse og godt købmandskab, arbejder du frem mod at opnå de bedst mulige resultater gennem coaching og motivering af projektteamet.

Dine kollegaer består af projektledere, systemarkitekter, softwareudviklere, teknikere, supportere og fagkonsulenter, der alle er på et højt fagligt niveau på hver deres område.