Jobannonce: Medarbejder til Project Management Team

STØTEK A/S

Medarbejder til Project Management Team

Vojens

Vil du være en del af et stærkt voksende team, der konstruerer, designer og producerer brancheførende smelte-, holde- og doseringsovne til aluminiumsindustrien?

STØTEK A/S, Vojens ekspanderer, og vi søger derfor en projektleder til vores Project Management Team. Du får ansvaret for nogle af vores internationale kundeprojekter startende med overdragelse fra salgsafdelingen til endelig leverance og installation hos kunden. Projekterne vil typisk have et forløb på 4-9 måneder alt efter omfang, og der vil løbende være 3-5 projekter på skrivebordet ad gangen.

Din succes i stillingen vil i vid udstrækning afhænge af din lyst og evne til at lære nyt samt din evne til at arbejde effektivt i IT-systemer og generelt være selvstændig og systematisk. Du har lyst til at arbejde i en stærkt voksende branche, hvor du sammen med dine kollegaer arbejder under stor fleksibilitet og i højt tempo.