Jobannonce: Bogholder/regnskabsassistent til revisorfirma

Global Revision ApS

Bogholder/regnskabsassistent til revisorfirma

Køge og Greve

Har du god erfaring med bogføring af forskellige typer virksomheder og med at hjælpe disse med deres forskellige administrative forhold, samt brænder du for at give en god service? Ønsker du at have et spændende og varierende jobindhold ud fra dine interesser og kompetencer, og vil du være en del af en unik virksomhed?

Som bogholder får du et selvstændigt ansvar og kommer til at forestå det fulde bogholderi og assistere med eventuelle øvrige administrative forhold for de pågældende virksomheder – du får også mulighed for at udarbejde regnskaber.

Du får ansvaret for egen kundeportefølje og har fokus på at skabe værdi for kunderne gennem din faglighed, dit engagement og din service. Du har direkte kontakt med vores kunder og sikrer dig, at opgaverne løses indenfor gældende tidsfrister. Dette vil ske i et tæt samarbejde med dine kollegaer.