Jobannonce: Marketing- og Sourcingchef

Curia søger for G. Funder A/S
Gem
Curia

Marketing- og Sourcingchef

Kolding

Kan du stå i spidsen for optimering og udvikling af virksomhedens produktsortiment, sourcing og markedsføring? Hos G. Funder får du mulighed for at sætte dit eget aftryk på og bidrage til virksomhedens fortsatte vækst.

Med reference til den administrerende direktør bliver du ansvarlig for en mindre afdeling, hvis opgave er at optimere og videreudvikle G. Funders produktportefølje inden for reb & snor, koste & børster, malergrej, rengøringsartikler samt isenkramprodukter.

Du sikrer, at allerede eksisterende produkter holdes opdaterede og lever op til de gældende standarder og godkendelser, og samtidig er du tovtrækkeren på udviklings-projekter. Aktuelt er der fokus på at udvikle bæredygtige, ”grønne” produkter inden for specielt rengørings-artikler, hvorfor dette område skal prioriteres.