Jobannonce: Underviser til teknisk designer uddannelsen

Roskilde Tekniske Skole

Underviser til teknisk designer uddannelsen

Har du lyst til at undervise, og kan du med din begejstring for det digitale vække unge menneskers interesse for faget? Ser du dig selv i et team af dygtige kolleger, der sparrer med hinanden og deler viden for at skabe den bedst mulige uddannelse?

Så har vi en fuldtidsstilling som underviser, hvor der er vægt på, at du har talent for at koble teoretisk viden med det praktiske arbejde, så undervisningen understøtter elevernes interesse, nysgerrighed og læring.

Det gør ikke noget, hvis du ikke har prøvet at undervise før. Vi lægger vægt på, at alle i underviserteamet har et fælles ansvar for vores elevers læring, trivsel og udvikling så de færdiggør deres uddannelse.