Jobannonce: Dynamisk Produktionsleder

Front-Z A/S

Dynamisk Produktionsleder

Herning

Har du flere års erfaring som succesfuld produktionsleder – hvor du er tæt på fabriksgulvet og dine medarbejdere? Og kan du positivt lede og motivere et team på ca. 20 personer til at levere på fastlagte mål og krav, igennem tæt samarbejde samt faglighed og praktisk håndelag? Så er det dig vi søger.

Med reference til produktionschefen, bliver du ansvarlig for drift og ledelse af produktionsafsnittet ”Maskinbearbejdning” med 20 medarbejdere, hvor du skal sikre, at den daglige kapacitetsstyring og produktion sker i henhold til planlægningen og de opstillede KPI-mål. Herunder sikre den rette bemanding, de nødvendige ressourcer og de rigtige kompetencer i afdelingen.

Du vil få en meget afgørende indflydelse på at sikre Front-z' leverings- og kvalitetsmål overfor vores danske og internationale kunder - i et tæt samarbejde med den øvrige ledelse i produktionsafsnittene.