Jobannonce: Forandringsagent til Operational IT Udvikling i PostNord Danmark

PostNord Danmark

Forandringsagent til Operational IT Udvikling i PostNord Danmark

Har du lyst til at indgå i et team af systemeksperter, som dækker hele paletten af IT-systemer til produktionen i PostNord Danmark? Sigter du altid efter den højeste service og kvalitet for både interne og eksterne kunder? Så vil du passe perfekt ind i vores team, hvor vi arbejder mod målet “Making everyday life easier” for vores kunder.

Vores primære fokus er at sikre at alle IT-systemer er fuldt operationsdygtige, korrekt integrerede og simple i anvendelse. Derudover er det også vores ansvar at nye forretningskrav og udviklingsinitiativer bliver udviklet og implementeret I Danmark.

Din primære rolle i teamet vil være at sikre at alle nye løsninger bliver implementeret i de forskellige forretningsområder og fastholdes. Du vil sammen med Business Owner for de enkelte forretningsområder skulle vurdere værdien af løsningen og sikre opfølgning på at vi når vores mål.