Jobannonce: Økonom med politisk tæft

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Økonom med politisk tæft

Glostrup eller Odense

Kan du finde historien i tallene, der kan sikre indflydelse og synlighed for virksomhederne i Danmarks grønne og digitale erhvervs- og arbejdsgiverorganisation? Så har TEKNIQ Arbejdsgiverne en spændende stilling til dig.

Du får muligheden for at sætte politiske dagsordener gennem dit analysearbejde – både i fagmedier, nationale medier og på Christiansborg. Dvs. både udvikle nye analyseidéer og udvikle organisationens analytiske fundament, databelægge politiske forslag og idéer samt sikre et kontinuerligt højt vidensniveau om markeds- og konjunktursituationen i brancherne. Samtidig vil du skulle bidrage til TEKNIQ Arbejdsgivernes oprustning på data, hvor vi stræber efter at løfte og systematisere vores data- og analysearbejde.