Jobannonce: Pædagog pr. 1/11-20 til 34 timers stilling

Børnehaven Mælkevejen

Pædagog pr. 1/11-20 til 34 timers stilling

København

Er du pædagog med høj faglighed, der brænder for at skabe trivsel i børnehøjde via dine egne relationelle kompetencer i en lille børnehave midt på Amager? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores dejlige læringsfællesskab i en selvejende børnehave med en udflytterdel i den grønne natur. Vi er en flok glade og engagerede pædagoger og medhjælpere, der søger vores næste kollega.

Vi forventer af dig, at du er en nærværende pædagog, som har overblik, går forrest og brænder igennem med din faglige profil. Du vil få din egen aldersgruppe at være ansvarlig for, som du skal følge. Du skal bidrage til vores månedlige temauger og være tovholder for egne projekter. Vi ser gerne du har erfaring med at skabe sprogunderstøttende læringsmiljøer, og du må gerne have en faglig profil, der tilbyder huset noget ekstra.