Jobannonce: Afdelingschef, Økonomi & Regnskab

Gem
velas

Afdelingschef, Økonomi & Regnskab

I en ansvarsfuld og krævende stilling på højt niveau, får du en unik mulighed for at kombinere ledelse, økonomi og forretningsudvikling. Hos os kan du gøre en forskel i en ambitiøs og udviklingsorienteret virksomhed som leder for ca. 60 dedikerede medarbejdere, der brænder for at yde rådgivning og service til vores mange økonomikunder.

Som afdelingschef for Økonomi & Regnskab, får du det ledelsesmæssige og kommercielle ansvar for den fynske del af fagområderne regnskab, bogføring, skat og dertil hørende rådgivning for vores landbrugskunder.

Du vil indgå i lederteamet i Økonomi & Regnskab på lige fod med de tre øvrige afdelingschefer i Horsens, Søften og Viborg. Du får dermed en central rolle i den fremtidige koordinering og udvikling af økonomirådgivningen for landbrugssegmentet i Velas, og får væsentligt ansvar for det tværfaglige samarbejde på tværs af økonomiafdelingen og mellem de faglige afdelinger i resten af huset.