Jobannonce: Stærk administrativ teamleder til Team Plantetilsyn, Augustenborg Slot

Miljø- og Fødevareministeriet

Stærk administrativ teamleder til Team Plantetilsyn, Augustenborg Slot

Er du en motiverende, juridisk stærk og procesorienteret leder, der drives af at skabe resultater sammen med dine medarbejdere? Og trives du godt i en rolle, der indebærer komplekse processer, tværgående samarbejder, koordinering, god personaleledelse og i øvrigt god orden i penalhuset? Så er det måske dig, der skal tage stafetten som ny teamleder i vores velfungerende team Plantetilsyn.

Som vores nye teamleder vil du få en afgørende rolle i at bidrage med at udvikle dansk planteproduktion til et konkurrencedygtigt erhverv med et højt niveau på plantesundhedsområdet. Her har dit team en vigtig opgave i at sikre det juridisk robuste og effektive administrationsgrundlag – for både Landbrugsstyrelsen såvel som for erhvervet.