Jobannonce: Marketingkoordinator med skrivetalent (barselsvikariat)

LEGOLAND ApS

Marketingkoordinator med skrivetalent (barselsvikariat)

Billund

Er du en stærk projektleder, og kan du skrive på en nærværende, humoristisk og sælgende måde? Så har du en god chance for at eksekvere digitale kampagner, skrive legende og engagerende tekster samt styre marketingprojekter for et af verdens mest kendte brands.

LEGOLAND® behøver næppe en introduktion. Vi er nemlig en af de mest kendte og elskede forlystelsesparker i verden. Og i vores marketingafdeling elsker vi at planlægge og fortælle om alle de spændende nyheder, tilbud og kampagner, som vi tilbyder vores besøgende hvert år.

Vi søger en marketingkoordinator med skrivetalent i et barselsvikariat, hvor du bliver en del af et team på 6 dygtige kolleger, som har det sjovt sammen, har høj faglighed, en god portion humor og en dejlig, livlig fantasi.