Jobannonce: Vil du kvalificere den økonomisk-politiske debat i Danmark med stærke, faglige analyser?

Fonden Kraka

Vil du kvalificere den økonomisk-politiske debat i Danmark med stærke, faglige analyser?

København

Vores arbejde er altid fagligt uangribeligt og bidrager til at kvalificere den igangværende debat på et sagligt grundlag. I disse måneder interesserer vi os fx meget for klima, COVID-19, finanspolitik og tilbagetrækning.

Generelt arbejder vi bredt inden for nationaløkonomi: Fx arbejdsmarked og tilbagetrækning, finanspolitik, skat og fordeling, regulering og incitamenter, klima og miljø, produktivitet, uddannelse samt sundhed.

Vi udfører både registerbaserede analyser og makro-økonomiske/strukturøkonomiske analyser, enten som mindre dagsaktuelle analyser eller som større udredninger, fx i Small Great Nation-initiativet.

Vi giver gerne policyanbefalinger, men alene baseret på faglig indsigt – politiske holdninger eller interesser har ingen plads i vores arbejde.