Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
LB Forsikring
Hvem er vi?
Vi er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Erhverv. Tilsammen er vi over 420.000 medlemmer, som er sammen om at sikre hinanden. Det er grunden til, at vi kalder LB Forsikring for et forsikringsfællesskab.
Fordi vi er medlemsejet, arbejder pengene til fordel for os alle sammen i forsikringsfællesskabet. Hos os vil du derudover får mere end 900 dygtige kolleger og blive en del af det fjerdestørste forsikringsselskab på privatmarkedet i Danmark.
Åbenhed og fællesskab…
…er de værdier og den røde tråd, der er rodfæstet i vores kultur og synlig i alt vores arbejde. Vores vision er at blive det bedste medlemsejede forsikringsselskab, hvor pengene alene arbejder til fordel for medlemmerne. Det betyder blandt andet, at vi er tæt på vores medlemmer og møder dem med tillid og forståelse, når uheldet er ude, og de har brug for hjælp. Vi er også et forsikringsfællesskab for fagfællesskaber, hvor medlemmerne deler værdier, interesser og holdninger.
Som medarbejder i LB vil du blive mødt af dygtige, engagerede og imødekommende kolleger, der alle lægger vægt på, at vi er der for andre – med sans, med sjæl og med substans. Det betyder, at vi møder andre med skærpet sans, vi lægger sjæl i vores arbejde, og der er substans i vores job og opgaver.
Dine muligheder i LB
LB Forsikring skal være et godt sted at være og et sted, man har lyst til at være længe. Derfor arbejder vi også målrettet med at være en bæredygtig arbejdsplads både i forhold til klima og miljøansvarlighed men særligt også i forhold til vores medarbejdere i form af f.eks. fleksibilitet i arbejdet, work life balance og sundhed på arbejdspladsen. Dette understøttes af forskellige initiativer såsom mulighed for hjemmearbejde, massageordning, god kantineordning, fælles udendørs træning og yoga m.m.
Vi har de fleste stillingsfunktioner internt i LB, lige fra kantine til rengøring, facility management, jura, it, udvikling, økonomi, HR, marketing, support, medlemsservice, salg, skade og meget mere. Derfor har du i LB mange muligheder for at finde lige den stilling, du drømmer om og blive en del af et fællesskab, hvor vi tror på, at vi løfter mere sammen end hver for sig.
Ledige stillinger kan altid ses på vores karriereside, hvor du også kan oprette en jobagent og få notifikationer, når vi slår en ledig stilling op.