Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
First Camp Danmark A/S
Vi tager camping til næste niveau
– få fede oplevelser, nye venner og lidt flere penge på lommen
First Camp er Skandinaviens førende kæde inden for camping. Vi driver over 70 destinationer på tværs af Danmark, Sverige og Norge og ejer blandt andet Jesperhus i Danmark og Leksand Resort i Sverige.
Det, vi sælger, er campingoplevelser, der kombinerer sjov, hygge og afslapning – ofte med vores populære maskot Yessi som omdrejningspunkt for børneaktiviteter. Så her byder hverdagen på feriestemning aktiviteter og leg. Vi skaber nemlig "Moments of Happiness" – men ikke kun for vores gæster, også for vores medarbejdere.
For vi tror på, at hvis du er glad for dit job og trives i det, så smitter det af på vores gæster og er med til at give dem gode oplevelser. Så du vil hurtigt opdage, at her også er fokus på dig som ansat, og på at din hverdag skal være både sjov og lærerig.
”Jeg har bare haft den bedste sommer. Jeg har lært helt vildt meget, som jeg kan bruge i andre sammenhænge, og så har jeg fået nye venner og en god portion selvtillid oveni,” fortæller 19-årige Mathilde.
Kom godt fra start i oplevelsesbranchen
Vi tilbyder en bred vifte af jobmuligheder: fra det sjove sommerjob i receptionen, bistroen eller facility til mere ledelsesprægede og administrative opgaver. Uanset hvor og i hvilken rolle du slutter dig til os – og om det kun er for en sæson eller flere – kan vi love, at du bliver en del af et sammenhold, der vil noget. Nye venskaber venter lige om hjørnet, for der er en stærk holdånd i First Camp, og vi skaber de gode oplevelser sammen.
Vi klæder dig selvfølgelig også godt på til dine opgaver, så du kommer godt fra start. Vores flade struktur og hands-on tilgang betyder også, at du får chancen for at vise, hvad du kan. Vi tror på learning by doing og tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er stor frihed til at løse egne opgaver. Men samtidig støtter både ledere og kolleger dig i hverdagen.
En arbejdsplads med muligheder og fordele
Hos os træder du ind i en ung virksomhed med en stærk iværksætterånd. Vi vokser og er en organisation i konstant udvikling. Det betyder, at her er plads til dine ideer, og masser af muligheder for, at du kan byde ind, tage ansvar og udvikle dig i rollen.
Ud over de mange værdifulde kompetencer, oplevelser og venskaber du får med dig, tilbyder vi også en række fordele. Som en del af vores First Camp får du blandt andet adgang til attraktive medarbejderrabatter på vores destinationer og aktiviteter.
Så slut dig til os, og få oplevelser for livet – vi glæder os til at få dig med på rejsen.